En nationalpark opstår
I 1924 blev som gave til det danske folk overdraget hovedparten af de gamle, danske skansetomter, som var
erhvervet gennem en landsindsamling. Hermed var "Nationalparken Dybbøl Skanser" oprettet. I 1936 indviede
statsminister Th. Stauning en række mindesten og monumenter.
De danske skansetomter kunne ses som markeringer i græsset og som ruiner af sprængte beton-krudtmagasiner og
fundamenter til nedrevne blokhuse. Sammenlignet med de tydelige og dominerende volde og grave fra de tyske
skanseanlæg, der opførtes efter erobringen af Dybbøl, er de danske markeringer vanskelige at forstå for mange
besøgende.
Da bebyggelsen af Dybbøl Banke tog fart og også nye landbrugsanlæg ville komme til, så overblikket over
slagmarken ville gå tabt, blev ca. 250 ha fredet successivt gennem 1920'erne og -30'erne.
I 1974 rejstes en ny fredningssag, der foruden det allerede fredede kom til at omfatte ca. 820 ha. Senere blev det
udtalt, "at der var behov for en beskyttelse, som går ud over, hvad der er sædvanligt i andre fredede områder. Det
er væsentligt ikke blot at bevare landskabet i dets nuværende tilstand, men tillige søge terrænet på den historiske
slagmark genskabt som det var i 1864" (Miljøministeriets daværende Fredningsstyrelse). Der skulle ikke blot bevares,
men ændres for bedre at kunne forklare, hvilket indgik i Overfredningsnævnets endelige fredningskendelse af 23.
nov. 1987. Taktikken var også at opkøbe landbrugsejendomme og bygninger, når lejlighed bød sig. Store
forbedringer for offentlig færdsel i området blev skabt.
I 1980'erne opstod et engageret, lokalt ønske om genopbygning af en dansk skanse, gerne Skanse 2. Opførelsen af
et anlæg på en af de ti danske skansetomter blev opgivet under hensyntagen til, at de besøgende ville kunne tro, at
her stod man over for den ægte vare.
Kilde: www.1864.dk
