Historie
Efter krigsudbruddet 1. februar 1864 og rømningen af den sydlige forsvarsstilling ved Dannevirke 5. februar blev
de danske styrker trukket tilbage til Dybbøl-stillingen, som i hast blev fuldført, så den var kampklar 15. marts.
Samme dag begyndt ødelæggelserne af anlæggene, idet de preussiske belejringsstyrker indledte beskydningen
af stillingerne. Den preussiske hærs riflede kanoner havde større rækkevidde end de danske kanoner. Preusserne
kunne således fra batterier ved Gammelmark på Broagerland beskyde de danske stillinger på langs uden at få
betydende modstand.
I den følgende måned blev de danske skanser udsat for kraftigt bombardement, samtidig med at den preussiske
hovedstyrke gennem løbegrave arbejdede sig frem til en position tæt på skanserækken.
Den 18. aprl 1864 kl. 10.00 indledte de preussiske styrker angrebet på de sønderskudte skanser. Forud var gået
6 timers uafbrudt bombardement, hvorunder der faldt over 8.000 granater. Hovedangrebet foregik mod den
centrale og sydlige del af skanserækken, der falddt efter ca. ½ times kamp.
Den danske 8. brigade, der stod som reserve ved baraklejrene mellem skanserne og Alssund indledte kl. 10.30
et modangreb og kæmpede sig med store tab frem til Dybbøl Mølle og Langdamgård. Ved middagstid brød
modangrebet sammen og de resterende danske styrker måtte trække sig tilbage til Als.
Det dansek tab var ca. 1.800 døde, sårede og savnede samt ca. 3.000 tilfangetagne. Tabet på den preussiske
side var ca. 1.200 døde, sårede og savnede.
Efter våbenhvile og resultatløse fredsforhandlinger begyndte krigen igen. Den 29. juni erobrede preusserne Als,
og den danske hær måtte opgive yderligere kampe. I oktober blev der indgået en fredsaftale, hvorved
hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg blev afstået til sejrherrerne. Det danske rige blev formindsket
med 1/3 af arealet og 2/5 af befolkningen.
